Trekungahuset

Året var 1914. I december blev trekongemødet afholdt i Malmø. Sveriges Gustav V havde indkaldt til møde med et ønske om at manifestere en fælles nordisk linje og en neutral holdning i den krig, som i et par måneder havde raset i Europa. Ud over værten var Danmark og Norges regenter til stede ved mødet. Situationen var alvorlig. De to var brødre. Deres indbyrdes relation var kølig, da den yngste, prins Carl af Danmark, var udråbt til konge af Norge under navnet Haakon VII året efter landets skilsmisse fra Sverige. Der rådede en vis rivalisering mellem de to, en let shakespeariansk intrige. Den trods alt fredelige unionsopløsning i Karlstad i 1905 vakte desuden stadig følelser i såvel Norge som Sverige.

Danmarks Christian X havde modvilligt accepteret en invitation, overtalt dertil af sin regering. Brødrene blev indkvarteret hver sit sted. Den yngre Haakon boede hos fru Kockum på Mäster Johansgatan, mens den ældre Christian blev huset af Herslow på Mäster Nilsgatan. Efter overvejelser, som forløb uventet smertefrit tog de tre monarker imod folket hyldest fra balkonen på Länsresidensen ved Stortorget i Malmø. Balkonen blev besigtiget kort efter, hvor man kunne konstatere, at den var i meget dårlig stand. Heldigt nok var der kun tre konger i Norden, én til havde været katastrofalt.

Samme eftermiddag aflagde majestæterne visit hos hinanden. Bygningen på Mäster Nilsgatan var på det tidspunkt ejet af Sparbanken Bikupan. Navnet stammede fra et gammelt bindingsværkshus, Aspegrenska gården, som længe havde ligget på grunden, men som var flyttet til Lilla Torg, hvor det står den dag i dag med sin kuppel på hjørnet. Her i huset på Mäster Nilsgatan mødtes således tre konger i dagene op til jul i 1914. Deraf navnet, Trekungahuset, en bygning i Jugend, Secession, Art Nouveau, eller hvad man nu vil kalde stilen, opført mellem 1904 og 1907 i sten, tegl og puds med svungne linjer, afrundede karnapper og balkoner med balkoner med rækværk i smedejern samt hele herligheden kronet med etablissementets gesims, hvælvede frontispicer og ornamentering med relief i lys puds.

For halvandet årti siden slog vi dørene op til vores showroom i den ærværdige bygning, nærmere bestemt den gamle Sparbanken Bikupans kontor i stueetagen på hjørnet af Mäster Nilsgatan og Östergatan. Pole position vil vi gerne tro, med lyse og flotte lokaler, hvor vi har fornøjelsen af at udstille vores miljøer. På bagsiden vender vores showroom ud mod de stilige og fredfyldte kvarterer rundt om Sankt Petri kirke. Men nu lukker vi butikken for en stund og tager, ligesom kongerne, på visit i huset. Elevatoren har gitterlåge og er en mindre salon med siddepladser nok til en lille kongelig deputation. En sølvplakette erindrer om det fornemme besøg i 1914. I huset bor Madeleine og Henrik i dag. Heldigvis, hvis de selv skal sige det.

Efter tredive år i en villaforstad med alt, hvad dertil hører med udhus, garage, pool, have og gud ved hvad, har de nu taget en central herskabslejlighed i besiddelse. Helt fantastisk, siger Henrik. Man stikker nøglen i låsen, drejer rundt, rejser væk et par uger, og behøver ikke at bekymre sig om noget som helst. Når man kommer hjem, står alt, som man efterlod det. Til forskel fra et hus, hvor der altid er sket noget uforudset.

Det var meningen, det kun skulle tage et par måneder. Men da de først var kommet i gang, gjorde de alt det, de ikke havde tænkt sig. En revolution er ikke et teselskab. Det er en restaurering heller ikke. Alene gulvene, siger Henrik med et grin efterfulgt af et dybt suk. En flod af flydespartel og derpå en fiskebensparket af eg i tolv tusind stykker, behandlet med hårdvoksolie i kuløren Havanna Brown, cigarbrun og røget i tonen, og så videre … det tog ni måneder. Nu har de boet her et par uger og stortrives. Vi fortryder intet, siger Madeleine.

Deres lys og rummelige køkken er et Modern Classic Steneby i kuløren Mandel med håndtag Vide. Til arbejdsbordet valgte de plade og stænkplade i sten fra Kinnekulle, Grå nummer 5L, hvor 43 procent af den krystallinske kalcit udgøres af fossil – for de vidensbegærlige. Ovenfor løber redskabsskinnen i antikbejdset eg og dobbelt opsætning. Lænet mod den korte væg, hvis der fandtes sådan en, for her er alle vægge lange, står Kvänums flotte himmelstige fra gulv til loft. Køkkenøen er en klassisk variant med bordplade i antikolieret kongelig eg fra Visingsö i helstav.

Som om alt dette ikke var nok, står her også Steneby som vitrine i kuløren Ax med linjeglas og indfældede håndtag i messing. Og sidst, men ikke mindst finder vi vores charmerende væghængte tallerkenhylde i antikbehandlet eg på den anden side af døren, dog med andet på hylderne end den service, som Rörstrand lancerede med de tre konger i blåt på hvidt, som et minde om det højtidelige øjeblik i Malmø, men derimod tallerkner, som Madeleine- og Henrik for nylig hentede hjem på en netauktion. Køkkenets lysarmaturer i messing er Megafon fra Konsthantverk Tyringe, signeret af Jesper Ståhl, og bordpladen langs den bølgende væg er udformet i speciallavet finsnedkeri, som elegant følger væggens kurver. Her har jeg drømt om at løfte børnebørnene op, mens jeg disker op med saft og boller, siger Madeleine.

3,5 meter til loftet med kornischer og rosetter i stuk. Luft og lys, som Strindberg skrev. Århundredeskiftets charme er indbygget og sidder i væggene. Møblementet er moderne, svensk, dansk og finsk design i lyse træsorter, farvepaletten er dæmpet og rolig, ingen signalfarver, der hæver pulsen, siger Henrik med henvisning til knaldrødt, gult eller grønt. Nej, stemmer Madeleine i. Vi ville have naturens egne farver, jord, sand, mos, terrakotta, okker, umbra, en organisk følelse. I entréen ligger klinker i sten fra en svunden tid, et fund gjort af håndværkerne, da det gamle gulv blev brudt op. Stenenes mønster i lyse geometriske former på grafitgrå bund er typisk for perioden og kan meget vel være inspireret af Wiener Werkstätte, da det var på sit højeste. Det var som at finde en skat, siger Henrik.

Lejligheden må være en af husets mindre, men er med sine cirka 200 m² ikke desto mindre en grandios etage. Det er let at fare vild. De største rum munder ud i hinanden. Skydedørene har klassiske spejle, blanke messingbeslag og en indfatning af brede paneler med perleprofiler og elegant arkitrav. Af de øvrige rum ligger nogle på række som kupéer i en korridor med skakternet tæppe i sort og hvid, som også leder tankerne hen på Wien ved forrige århundredeskifte.

Væggene er dækket med Rebel Walls landskabsmotiver, græs, stammer, grenværk, horisont og himmel, en grafisk grøn frodighed, som ikke bare får den smalle gang til at virke større, men også løfter arven efter Art Nouveau, Jugend, Secession og Stile Floreale med ranker, slyngplanter, blomster og blade. Tapeterne i et par af rummene iscenesætter forvitrede mure, skønhed i stille forfald og forgængelighed, en kulisse og dekoration, der er både teatralsk og fantasiæggende.

Lejlighedens master bedroom og et gæsteværelse har opbevaring i form af garderober i model Ekeby Sand med Vide-håndtag. Og det er ikke slut med det. Badeværelsets stilrene snedkerier er Ramel i kuløren Chocolate, endnu en gang med Vide-håndtag, som er et lille tilbagevendende sidetema. En flot original vinduesmosaik forestillende commedia dell'arte-figuren Harlekin i narrekåbe med bjælder kan vi derimod ikke tage æren for. Men i vaskerummet, som er et fuldt udstyret compact laundry, demonstrerer Henrik gladeligt en tørrestativ, der kan hæves op mod loftet, og en indbygget skydedør, finurlige anordninger, som vi uden blusel tager æren for.