Reportage

Tysta gatan

6 maj, 2022

6 maj, 2022

Det passer så fint ind her, både i huset og i omgivelserne. Tysta gatan er en skyggefuld oase med lave bygninger og skjulte haver midt i den brusende storby. Køkkenet er jo elegant, men har også lidt af det her idylliske og landlige præg.

Nathalie Schuterman

I en bred bue gennem en grøn zone forbinder det rolige strøg to større ruter på Östermalm - Tysta gatan er nok Stockholms smukkeste gade. Her bor hun, Nathalie Schuterman, stilikon og designer.

I Nathalies butik på Birger Jarlsgatan finder man tøj, sko, accessories og smykker i et eksklusivt udvalg og verdensberømte design såsom Christian Dior, Jil Sander og Fendi samt hendes eget mærke Nathalie Schuterman. Er det cashmere? Naturligvis! Skotsk uld af bedste kvalitet har en stor plads i hendes hjerte lige nu.

Nathalie driver også en multibrandshop på nettet, og under overskriften Pre-Loved har man et stykke tid kunne finde eksklusiv vintage med kærlighedsfuld herkomst og en erklæret ambition om at bidrage til en cirkulær garderobe i stedet for ’brug og smid væk’.

Hun bliver helt entusiastisk, når det nye køkken fra Kvänum kommer på tale; Steneby fra serien Modern Classic.

– Det passer så fint ind her, både i huset og i omgivelserne. Tysta gatan er en skyggefuld oase med lave bygninger og skjulte haver midt i den brusende storby. Køkkenet er jo elegant, men har også lidt af det her idylliske og landlige præg.

Stemningen i Steneby er skandinavisk og yndefuld og fremhæver arkitekturen i området. Husene i gaden blev opført i årene omkring 1920. Boligområdet består af mindre ejendomme med lejligheder og enkelte byhuse. Tysta gatan er et udsøgt eksempel på svensk klassicisme fra tyverne, som internationalt er anerkendt og kendt som Swedish Grace, en lidt enklere variant af den samtidige europæiske klassicisme med elementer af art deco. Stilen forsinkede muligvis udbredelsen af funkis i Sverige. Men det er en helt anden historie.

Vindueshjørnet med bænken og den bløde pude i glat skind – og tænk, at en køkkenvask kan være så fin! Og lamperne med deres karakteristiske form, der emmer af tyverne. Det er den slags, man forelsker sig i, eller de små ting som for eksempel den elegante pind over arbejdsbordet.

Nathalie Schuterman

Byplanen for kvartererne omkring Tysta gatan var påvirket af tidens fremherskende idéer om europæisk livsstil. Østrigeren Camillo Sitte var en tidsaktuel og toneangivende person.

At planlægge en by var for Sitte en kunstnerisk aktivitet – nærmest som at komponere et stykke musik. Han havde en særlig svaghed for søjlegange, smalle passager, hvælvinger, trapper, gyder, gårde og små strøg, der som Tysta gatan beskriver en blød buelinje, en lille legato – byplanen som partitur.

Intuition er formodentlig også Nathalies vigtigste instrument, når det handler om indretning og måden at tænke farve og form ind på. Hendes smag er international og inspireret af design fra Rom-Milano-Paris-London-New York. I sit eget hjem har hun skabt et roligt og harmonisk helhedsindtryk. Ingen skrigende farver, men snarere en kølig skandinavisk grundtone, som hun krydrer med særprægede genstande – skulpturer, keramik, glas, malerier og møbler; ting med originalitet, særpræg og udstråling og ting, der bærer på beretninger, minder og historie.

– Det må jo ikke se ud, som om man har købt et helt showroom. Der skal være et personligt udtryk. Jeg ønsker at sætte mine spor i min indretning. Det skal kunne mærkes, at det er mig, der bor her.

Køkkenet er på en måde hendes plads på Jorden. Her starter Nathalie arbejdsdagen med morgenmad, mails og Instagram – og her slutter hun sin dag over en bid mad og måske et glas vin i fortrolig og ikke sjældent kreativ samtale med venner og familie. Ved siden af hendes eget brand kører hun som designer projekter sammen med datteren Chloe og sønnens kæreste Kajsa.

– En familievirksomhed, kan man vel sige. Køkkenet er det naturlige samlingspunkt – vores hub. Det er her, vi mødes. Og netop derfor er det så vigtigt, at man trives og føler sig inspireret. Farverne Mandel og Klippa er beroligende og smukt afstemte.

Har hun en favorit ting i køkkenet, en plads eller en detalje?

– Vindueshjørnet med bænken og den bløde pude i glat skind – og tænk, at en køkkenvask kan være så fin! Og lamperne med deres karakteristiske form, der emmer af tyverne. Det er den slags, man forelsker sig i, eller de små ting som for eksempel den elegante pind over arbejdsbordet.

Nathalie taler om Relingen Vide til redskaber i antikbehandlet eg med skinnende beslag af messing som små trompetstød. Men hun har ikke kun sit køkken for syns skyld. Det bruges flittigt. Ikke mindst i weekenderne, når familie og venner samles til maratonlange middage i huset på Tysta gatan.

– Både min kæreste og jeg er passionerede kokke. Og selv er jeg barnligt begejstret for at dække smukt op med porcelæn, levende lys og blomster – alt det, der hører til et måltid sammen med dem, man holder af.

Oplev Steneby

FLER ARTIKLAR


Miriams nye køkken

Bygherrerne

Slottet ved søen

På stranden


Hovleverantor logo
Kontakt os
Dansk
EnglishSvenskaDanskNorsk